Randers HF og VUC
Sitemap

International cafe

Kager fra hele verden:

Grønland, Polen, Island, Kroatien, Thailand, Colombia og Moldova var blot nogle af de lande, der var repræsenteret, da kursister fra andetsprogsklassen på Randers HF & VUC bød resten af skolen på kager i kantinen.

Joanna Andrzejczak fra Polen og Peter Bajare fra Grønland stod klar med deres klassekammerater ved kagebordet, hvor man kunne smage specialiteter fra mange forskellige lande.

- Arrangementet er en del af klassens faglige dokumentation, fordi de har arbejdet med fællesskab som tema, hvor de bl.a. har skrevet og oversat opskrifter, fortæller klassens lærer Hannah Hunt Nørgaard.

- Det er en international klasse, der har meget at byde på, og deres kager kan være mindst lige så gode som danske flødeboller. Det vil vi gerne vise resten af skolen, siger hun.

- Som udlænding kan man godt blive isoleret, så den internationale café er også et forsøg på at række en hånd ud til resten af fællesskabet på skolen.

Og det så ud til at lykkes, for til tonerne fra "We are the World" stimlede resten af skolens kursister sammen for (bogstavelig talt) at få en bid af kagen.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse, og brug piletasterne til at bladre i galleriet.

KONTAKT: Randers HF & VUC · Nålemagervej 110 · 8920 Randers NV · Tlf: 86 42 56 44 · Fax: 86 40 88 68 · E-mail: adm@randershfvuc.dk · EAN:5798000557864 · CVR: 29 54 82 26