Randers HF og VUC
Sitemap

ForHF / Almen forberedelseseksamen

Sådan baner du vejen til uddannelse på gymnasialt niveau

Er du mellem 17 og 25 år, så klæder du dig på til en uddannelse på gymnasialt niveau i en ForHF-klasse. Du går i klasse med andre unge, der har de samme mål. Din eksamen kan skrues sammen på flere måder.

Med de rette valgfag kan du tage en almen forberedelseseksamen. Den giver dig krav på optagelse på HF, hvis du består alle fag. Niveauet er en udvidet 10. klasse.

Bliv god til at studere

Som fuldtidskursist deltager du i et introduktionsforløb, hvor du blandt andet lærer om studieteknik, skolens it og fagenes mål og indhold. Forløbet starter til august. Alle studerende får desuden tilbud om supplerende undervisning fx i form af minikurser, der støtter op om din øvrige undervisning.

Sådan ser dit skema ud

Her kan du læse mere om ForHF og se skemaer for skoleåret med obligatoriske fag og valgfag:
ForHF (1)
ForHF (2)

For at have retskrav på optagelse på HF skal du foruden dansk, engelsk og matematik vælge naturvidenskab og enten tysk, samfundsfag eller historie. Tal med studievejlederen om dine ønsker og behov.

Tilmelding

Du tilmelder dig via studievejledningen, der er åben alle hverdage kl. 10-12, tirsdag og torsdag desuden kl. 17-18.
Tlf. 86 42 56 44

 


Sebastian går i en ForHF-klasse, og bagefter vil han på HF:

"Skolen har en god atmosfære, og jeg har været heldig med min klasse.

Det er vigtigt, at det sociale fungerer, for ellers er det ikke fedt."

KONTAKT: Randers HF & VUC · Nålemagervej 110 · 8920 Randers NV · Tlf: 86 42 56 44 · Fax: 86 40 88 68 · E-mail: adm@randershfvuc.dk · EAN:5798000557864 · CVR: 29 54 82 26