Målrettet fagpakke til pædagoguddannelsen
Start: august 2012 eller januar 2013
Ban vejen til din drømmeuddannelse
Tag en fagpakke på 1 år eller 1½ år, hvor du gennemfører de fire HF-fag: Dansk A, engelsk B, samfundsfag C og psykologi C. Så opfylder du adgangskravene til pædagoguddannelsen.
HF-fagene er tilrettelagt i et fast ugeskema, hvori der også indgår en ugentlig studietime. I fagpakken er der indlagt en studiedag og et projektforløb i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Randers. Det giver dig - sammen med de fire enkeltfag - en god forudsætning for optagelse her i Randers.
Du kan tage fagpakken på 1 år med start i august 2012 og afslutte med eksamen i juni 2013. Du har også mulighed for at tilrettelægge forløbet over 1½ år med start i januar 2013 og eksamen i juni 2014. Forløbet ruster dig med både faglige og studiemæssige kompetencer til pædagoguddannelsen.
Deltagerbetaling og økonomi
Deltagerbetalingen er 1.800 kr., som du betaler ved tilmelding. Du skal selv medbringe en bærbar pc, som du skal bruge i undervisningen. Andet undervisningsmateriale stiller Randers HF & VUC til rådighed. Når du har gennemført eksamen i alle fire fag, kan du få din deltagerbetaling refunderet.
Du kan søge SU (dobbelt SU til enlige forsørgere). Hvis du er ledig, på dagpenge og aktiveringsberettiget, kan du efter aftale med Jobcentret eller din A-kasse søge om uddannelsesgodtgørelse. Som beskæftiget har du også - efter særlige regler - mulighed for at søge SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte).
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding foregår ved en optagelsessamtale med en studievejleder. Medbring eksamensbeviser fra tidligere skolegang og evt. anden uddannelse.
Studievejledning
Du kan træffe studievejledningen alle hverdage kl. 10-12, tirsdag og torsdag desuden kl. 17-18. Tlf.: 86 42 56 44
|