Bliv en del af fællesskabet på HF
- og bliv student på 2 år

HF er for dig, der vil tage en gymnasieuddannelse på to år. 
På Randers HF & VUC er der plads til at være sig selv og være en del af et åbent og mangfoldigt fællesskab. Hos os vil du både opleve et fokus på din faglige og din personlige udvikling.

Når du efter to år står med din studentereksamen, har du åbnet dørene til en lang række videregående uddannelser, ligesom du også kan fortsætte på en erhvervsuddannelse.
Måske har du allerede nu en forventning om, hvad du vil efter gymnasiet. Måske ved du det ikke endnu. En del af din uddannelse på HF vil handle om at reflektere over muligheder og træffe valg.

På Randers HF & VUC former du selv din uddannelse ved at vælge en fagpakke, der passer til dine interesser og fremtidsdrømme. HF er en fleksibel uddannelse, hvor du i høj grad selv kan vælge fag og niveauer. I undervisningen fokuserer vi på, hvordan din viden kan bruges i den virkelige verden.

Du får ingen årskarakterer på HF - til gengæld skal du til eksamen i alle fag.

Du kan søge ind på HF, når du har afsluttet 9. eller 10. klasse eller EUD10 eller har en anden relevant baggrund.