Til Menu  

Procedure for RKV

På Randers HF & VUC tilbyder vi at vurdere dine realkompetencer i forhold til de faglige mål for de enkelte fag og niveauer.

Se fagbeskrivelser for AVU

Du har selv ansvar for at dokumentere dine kompetencer (fx kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister over tillidshverv, foreningsarbejde m.m.) 

Desuden skal du lave en målrettet beskrivelse af, hvordan dine kompetencer svarer til de faglige mål og fagets kernestof. Det gør du ved at udfylde vores selvevalueringsskema eller gå ind på minkompetencemappe.dk, som er et elektronisk CV, hvor du kan vedhæfte dokumentation for dine kompetencer i faget/fagene.

Sådan foregår vurderingen

  1. Du reserverer tid til en indledende samtale med en studievejleder, der på baggrund af din dokumentation og selvevaluering vurderer, om der er basis for en kompetencevurdering.
     
  2. Inden samtalen sender du din dokumentation, selvevaluering og evt. 'Min kompetencemappe' til vejlederen. Du kan også medbringe det til selve samtalen.
     
  3. Vejlederen foretager en vurdering af, om dine kompetencer i faget/fagene er tilstrækkeligt dokumenterede. Hvis det er tilfældet, laver vejlederen et aftalepapir, der bekræfter, at en vurderingsproces er sat i gang.
     
  4. Vejlederen og en faglærer vurderer din dokumentation og selvevaluering for at fastslå, om du kan få anerkendt dine kompetencer i forhold til de faglige mål for faget. Nogle kompetencer kan vi anerkende alene på baggrund af din dokumentation, mens andre kan kræve en prøve. Prøven kan bl.a. foregå ved samtale, skriftlig/mundtlig opgave, it-baseret test og praktiske øvelser.
     
  5. Vejlederen kontakter dig og aftaler, hvordan prøven finder sted.  
     
  6. Hvis faglæreren anerkender dine kompetencer, udsteder Randers HF & VUC et realkompetencebevis.
     

Bestil tid hos en vejleder

Bestil tid til en samtale med en studievejleder for at høre mere om dine muligheder eller send en mail til studvejl@randershfvuc.dk

Har du spørgsmål?