Tag et studieforløb målrettet til Erhvervsakademi Dania
Start til august eller januar
Du kan tage et studieforløb på et år eller halvandet år, hvor du gennemfører mindst fire HF-fag. Så forbedrer du dine muligheder for at blive optaget på en række businessuddannelser på Erhvervsakademi Dania.
Du har mulighed for at gennemføre et eller flere af dine fag som fjernundervisning.
Forløbet varer et år, hvis du begynder til august, og halvandet år, hvis du begynder til januar.
Her kan du se, hvilke fag der indgår i de forskellige studieforløb - det afhænger af, hvilken uddannelse studieforløbet er rettet mod:

Handelsøkonom
Fag:
Dansk A
Engelsk B
Erhvervsøkonomi eller matematik C
Samfundsfag B

Finansøkonom
Fag:
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Samfundsfag B

Markedsføringsøkonom
Fag:
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Samfundsfag B

Serviceøkonom
Fag:
Dansk A
Engelsk B
Erhvervsøkonomi C eller Matematik C
Samfundsfag B
Deltagerbetaling og økonomi
Prisen for hvert fag er 550 kr., som du betaler ved tilmelding. Dog koster erhvervsøkonomi og virksomhedsøkonomi 1.400 kr. pr. fag. Du skal selv medbringe en bærbar pc i undervisningen. Alt andet undervisningsmateriale stiller Randers HF & VUC til rådighed.
Du kan søge SU til forløbet efter gældende regler.
Sådan tilmelder du dig
Hvis du er interesseret i et studieforløb rettet mod en businessuddannelse, er det en betingelse for at komme i betragtning, at du har en individuel samtale med en studievejleder på Erhvervsakademi Dania, inden du starter på Randers HF & VUC.
Kontakt erhvervsakademiets koordinerende studievejleder Nikolaj Zethner på mail: nz@eadania.dk eller på tlf. 72 29 11 00.
Kontakt en studievejleder:
Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse.

Henrik Memhave Nygaard
Studievejleder og lektor / Fag: Historie, samfundsfag