Målrettede studiepakker
Start på en studiepakke til august eller januar - kontakt en studievejleder
Med en studiepakke på HF-enkeltfag kan du hurtigt bane vejen til at søge ind på en række mellemlange videregående uddannelser som fx pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, psykomotorisk terapeut, bioanalytiker eller fængselsbetjent.
Randers HF & VUC tilbyder også studieforløb, der er rettet mod erhvervsakademiuddannelser som fx markedsføringsøkonom, serviceøkonom og finansøkonom.
En studiepakke består af netop de fag, du har brug for at bestå for at søge ind på en bestemt uddannelse.
Studiepakken ruster dig med både faglige og studiemæssige kompetencer, der kvalificerer dig til videre uddannelse.
Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kommer til at gå på et fast hold, hvor alle har de samme fag, da en studiepakke består af enkeltfag.