Til Menu  

Realkompetencevurdering - få papir på det, du kan

Randers HF & VUC tilbyder at lave en gratis vurdering af dine realkompetencer (RKV). Det betyder, at du kan få papir på de kompetencer, som du har tilegnet dig uden for skolen.

Du kan bruge en RKV, hvis du fx vil i gang med en uddannelse og har særlige kompetencer i enkelte fag, som du ikke har eksamensbevis på.

Realkompetencer kan du fx have fået:

  • i arbejdslivet, i fritiden og gennem privat uddannelse
  • gennem højskoleophold og aftenskolekurser
  • gennem deltagelse i foreningslivet, fx som idrætsleder
  • som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation
  • gennem udlandsophold
     

Hvis dine kompetencer i et givent fag er tilstrækkelige, kan du få udstedt et realkompetencebevis.

Randers HF & VUC tilbyder at vurdere realkompetencer i alle skolens fag på AVU (9.-10. klasses niveau) og HF-enkeltfag.
 

Vær i god tid

Det kan tage op til tre måneder at få en realkompetencevurdering. Derfor skal du være i god tid, hvis du skal bruge den til at komme ind på en uddannelse.

Læs mere om proceduren 
 

Bestil tid hos en vejleder

Bestil tid til en samtale med en studievejleder for at høre mere om dine muligheder eller send en mail til studvejl@randershfvuc.dk

Har du spørgsmål?