Til Menu  

Randers HF & VUC søger en lønmedarbejder

 
Randers HF & VUC etablerer pr. 1. maj 2020 et administrativt fællesskab sammen med Th. Langs HF & VUC i Silkeborg og Horsens HF & VUC. Randers HF & VUC er værtsskole i det administrative fællesskab. 
 
Til det administrative fællesskab søges en dygtig og engageret lønmedarbejder med en positiv indstilling til en travl hverdag, der kan indgå i teamet omkring økonomi og løn. 
 
Vi forestiller os, at du
  • har en relevant teoretisk uddannelse inden for økonomi (fx professionsbachelor i offentlig administration, HA, finansøkonom el. lign.)
  • gerne erfaring med SLS (Statens Lønsystem)
  • er erfaren anvender af Microsoft Office-pakken – særligt Excel
  • gerne har erfaring med at tolke og arbejde med overenskomster samt udarbejdelse af ansættelsesdokumenter m.m.
  • tør tage ansvar og kan tænke selvstændigt 
  • er analytisk stærk og besidder en bred økonomisk forståelse og kritisk sans
  • er serviceminded og har godt humør
Dine opgaver vil være varierende og udfordrende, og du får en hverdag, hvor der er bredde i dine opgaver. Der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
 
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
 
Jobbeskrivelse
  • Bogføring af løn samt månedlig afstemning af lønsaldi og kontrol
  • Refusionsopgørelser
  • Udarbejde ansættelseskontrakter
  • Oprette og vedligeholde medarbejdere i lønsystemer
  • Administration af ferie, sygdom, barsel m.m.
Arbejdssted
Der kan være skiftende arbejdssteder, med udgangspunkt i Randers, men der kan være møder og hele arbejdsdage på de andre skoler i det administrative fællesskab (Silkeborg og Horsens).
 
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Klaus Brøcker i det administrative fællesskab, tlf. 25 42 46 60.
 
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. april 2020.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er attraktiv pensionsordning.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 27. januar 2020 kl. 9.00.
Send din ansøgning til job@randershfvuc.dk
 
Vi afholder ansættelsessamtaler 29. og 30. januar 2020.
 
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.