Dansk C

I dansk C lærer du at benytte det danske sprog i forskellige praktiske kommunikationssituationer.

Du får viden om sproget ved gennemgang af dansksprogede tekster, både litterære og ikke-litterære, inden for flere genrer og medier.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.

Om undervisningen:
I faget dansk på C-niveau lærer du at udtrykke dig præcist og nuanceret, både mundtligt og skriftligt.

Du får kendskab til grammatiske og stilistiske grundbegreber og lærer at benytte forskellige skriftlige udtryksformer, alt efter om tekstens formål er at være refererende eller diskuterende.

Du lærer også at holde oplæg for en forsamling og at argumentere for et synspunkt.

I undervisningen benyttes et bredt udvalg af dansksprogede tekster fra forskellige genrer, såvel litterære som ikke-litterære. Der indgår både trykte og digitale tekster. I gennemgangen af teksterne lærer du at analysere og fortolke teksterne.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og selvstændig opgaveudførelse. Du lærer at udtrykke dig mundtligt i forskellige situationer og træner dine skriftlige færdigheder. Inden undervisningens afslutning afleverer du en prøveportfolio, som består af tre produkter fra din undervisningsportfolio. De tre produkter udvælges i samarbejde med din lærer. Produkterne i prøveportfolioen skal dække det mundtlige, det skriftlige, det multimodale, det formidlende og det diskuterende.

It indgår som et fagligt værktøj, bl.a. i forbindelse med informationssøgning og det skriftlige arbejde.

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en kombineret mundtlig prøve, der består af to dele:

1) En opgavedel, hvor der samtales om den trukne opgave. På grundlag af dit mundtlige oplæg på ca. fem minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om opgaven.

2) En portfoliodel, hvor du på baggrund af de tilknyttede spørgsmål indgår i dialog om produktet. På grundlag af dine overvejelser om produktet på ca. tre minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om dit produkt med inddragelse af andet arbejde fra din prøveportfolio.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Tilmeld dig Dansk C

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Dansk, C

Dansk C fjern

hdac6f25 2501

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08-01-2025

15-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv
Dansk, C

Dansk C intro

hdac1e24 2408

Eksamenstermin(er):

December 2024

11-09-2024

13-12-2024

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor / Fag: Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor / Fag: Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor / Fag: Geografi, kemi