Få papir på det, du kan:
Individuel kompetencevurdering

Randers HF & VUC tilbyder at lave en gratis individuel kompetencevurdering i fag på gymnasialt niveau. Det betyder, at du kan få papir på de kompetencer, som du har tilegnet dig uden for skolen.

Realkompetencer kan du fx have fået:

  • i arbejdslivet, i fritiden og gennem privat uddannelse
  • gennem højskoleophold og aftenskolekurser
  • gennem udlandsophold

Hvis dine kompetencer i et givent fag er tilstrækkelige, kan du få udstedt et realkompetencebevis.

Randers HF & VUC kan vurdere dine realkompetencer i de fag, skolen tilbyder.

Vær i god tid
Det kan tage op til tre måneder at få en realkompetencevurdering. Derfor skal du være i god tid, hvis du skal bruge den til at komme ind på en uddannelse.

 

Book tid hos en vejleder
Du kan booke tid til en samtale med en studievejleder for at høre mere om dine muligheder eller sende en mail til studvejl@randershfvuc.dk 

Procedure:

Du har selv ansvar for at dokumentere dine kompetencer (fx kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister over tillidshverv, foreningsarbejde m.m.)

Desuden skal du udfylde dette selvevalueringsskema og lave en grundig beskrivelse af, hvordan dine kompetencer svarer til de faglige mål og fagets kernestof - se fagbeskrivelser for HF-enkeltfag.

Sådan foregår vurderingen:

  • Du reserverer tid til en indledende samtale med en studievejleder, der på baggrund af din dokumentation og selvevaluering vurderer, om der er basis for en kompetencevurdering.

  • Inden samtalen sender du din dokumentation og din selvevaluering til vejlederen. Du kan også medbringe det til selve samtalen.

  • Vejlederen foretager en vurdering af, om dine kompetencer i faget/fagene er tilstrækkeligt dokumenterede. Hvis det er tilfældet, laver vejlederen et aftalepapir, der bekræfter, at en vurderingsproces er sat i gang.

  • Vejlederen og en faglærer vurderer din dokumentation og selvevaluering for at fastslå, om du kan få anerkendt dine kompetencer i forhold til de faglige mål for faget. Nogle kompetencer kan vi anerkende alene på baggrund af din dokumentation, mens andre kan kræve en faglig afprøvning. Prøven kan foregå ved en samtale og/eller en skriftlig/mundtlig opgave.

  • Vejlederen kontakter dig og aftaler, hvordan prøven finder sted.

  • Hvis faglæreren anerkender dine kompetencer, udsteder Randers HF & VUC et realkompetencebevis.

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål om fag, niveauer og uddannelse.

Book tid til en samtale med en studievejleder

Henrik Hassinggaard

Uddannelseskonsulent

Inge Stentoft

Studievejleder og SPS-vejleder