Geografi C

I geografi C beskæftiger du dig med naturprocesser og naturforhold på jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår i et samfundsmæssigt perspektiv.

Du får undervisning i vejr og klima, naturkredsløb og befolkningsforhold og lærer at bruge geofaglige data.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.

 

I geografi på C-niveau lærer du at udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling, og du lærer at behandle og bruge de indsamlede data og resultater.

Du stifter i undervisningen bekendtskab med faglige analyseværktøjer og relevant fagsprog og lærer at opstille enkle problemformuleringer ud fra en geofaglig tilgang. I arbejdet med de geofaglige spørgsmål gennemgår I også naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling og sætter lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emner:

  • vejrforhold og klima, klimaændringer og vandressourcer
  • Jordens og landskabernes processer
  • naturlige og menneskeskabte energistrømme og stofkredsløb
  • naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
  • befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Undervisningen veksler mellem forskellige mundtlige og skriftlige arbejdsformer, og en stor del foregår som emne- eller projektorienteret arbejde.

It indgår som redskab i undervisningen.

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som indeholder en overskrift og underspørgsmål samt kendt og ukendt materiale. Eksamen varer ca. 24 minutter med ca. 24 minutters forberedelsestid.

Tilmeld dig Geografi C

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Geografi, C

Geografi C fjern

hgec6f25 2501

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08-01-2025

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor | Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor | Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor | Geografi, kemi