Matematik A
I matematik A arbejder du med en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder. Du får bl.a. kendskab til statistiske analysemetoder.
Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til modellering og problembehandling inden for matematikkens verden.
Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.
I faget matematik på A-niveau vil du lære at håndtere formler og selvstændigt at bruge symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og løse problemer med matematisk indhold. Undervisningen giver dig kendskab til matematiske ræsonnementer og beviser samt matematisk teori og metode.
Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
Til beskrivelse af et givet datamateriale lærer du at bruge simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller, lige som du lærer om forskellige metoder til løsning af henholdsvis differentialligninger og geometriske problemer - sidstnævnte med hjælp af geometriske modeller.
Du lærer også om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling.
Du får fx undervisning inden for emneområderne:
- Overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt proportionalitet, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer, tilnærmet og eksakt værdi samt absolut værdi
- Procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel
- Statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer samt anvendelse af lineær, eksponentiel, potens- og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot
- Kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
- Funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, invers funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner samt trigonometriske funktioner
- Definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
Undervisningen lægger vægt på opgaveløsning som en afgørende støtte for tilegnelsen af begreber, metoder og kompetencer. En stor del er tilrettelagt som projekt- eller emneforløb, og der indgår også gruppearbejde.
I matematik på A-niveau er der en del skriftligt arbejde.
Du vil arbejde med it og moderne matematikprogrammer både som værktøj til komplicerede beregninger og som støtte til den matematiske begrebsdannelse.
Daghold eller fjernundervisning
Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.
Adgangskrav
For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.
Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.
Eksamen
Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve består af en delprøve uden hjælpemidler og en delprøve, hvor alle hjælpemidler er tilladt, med undtagelse af kommunikation med omverdenen og brug af internettet. Til prøven gives der 5 timer.
Den mundtlige prøve sker på grundlag af et overordnet spørgsmål med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter med en forberedelsestid på ca. 30 minutter.
Tilmeld dig Matematik A
Her kan du se de hold, vi tilbyder:
Fag | Man | Tir | Ons | Tor | Fre | Fra/til | Vælg |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Matematik, A
Matematik A fjern hmaa6f25 2501 Eksamenstermin(er): Juni 2025 |
08-01-2025 16-05-2025 |
Pris: DKK 550,00 Læg i kurv |
|||||
Matematik, A
Matematik A vmaa1f25 2501 Eksamenstermin(er): Juni 2025 |
10:00 - 13:30 |
12:00 - 16:00 |
13:45 - 15:15 |
06-01-2025 16-05-2025 |
Pris: DKK 550,00 Læg i kurv |
Kontakt en studievejleder:
Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse.