Matematik B

I matematik B lærer du at arbejde med formler og at beskrive og løse simple problemer med matematisk indhold.

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og du lærer om en lang række metoder til problembehandling inden for matematikkens verden.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag. Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

I faget matematik på B-niveau lærer du at gennemføre matematiske ræsonnementer og logisk tankegang. Du lærer også at håndtere simple formler og at forholde dig til og diskutere brugen af matematik.

Du får også indsigt i, hvordan man benytter simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af forskellig data, og du lærer at opstille og gøre rede for geometriske modeller og benytte differentialkvotienter.

Du får også kendskab til matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling, og til hvordan matematik kan anvendes til at forstå og behandle problemer inden for forskellige fagområder.

Du får fx undervisning inden for emneområderne:

  • regningsarternes hierarki, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder og med it-værktøjer
  • definition og fortolkning af af differentialkvotienter
  • funktionsbegrebet og sammensatte funktioner, herunder lineære, polynomier og potens- og logaritmefunktioner
  • monotoniforhold, ekstrema og optimering
  • forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter
  • principielle egenskaber ved matematiske modeller og matematisk modellering

Der inddrages desuden supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen er tilrettelagt med variation i arbejdsformerne, herunder klassedialog, selvstændigt arbejde i grupper og individuelt arbejde. Målet er, at du skal opnå viden om matematiske begreber og opnår færdigheder og kompetencer til selv at kunne udføre matematisk arbejde. Du vil blive trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde.

I undervisningen lærer du at arbejde med it og matematikprogrammer både som værktøj til komplekse beregninger, i eksperimenter og som et naturligt redskab i undervisningen.

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve er todelt og varer i alt 4 timer. Prøven består af opgaver inden for kernestoffet. Under første del af prøven må der kun benyttes en centralt udmeldt formelsamling. Under anden del af prøven må alle hjælpemidler benyttes bortset fra internettet og kommunikation med omverdenen.

Den mundtlige prøve er også todelt. Under første del af prøven arbejdes der i grupper på typisk to personer med en ukendt problemstilling i ca. 2 timer. Anden del af prøven er en individuel delprøve med udgangspunkt i et udtrukket spørgsmål med ca. 24 minutters forberedelsestid og ca. 24 minutters eksamination.

Spørgsmålene til den individuelle prøve bliver offentliggjort i god tid inden og dækker over fagets faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof.

Tilmeld dig Matematik B

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Matematik, B

Matematik B fjern

hmab6e24 2408

Eksamenstermin(er):

December 2024

12-08-2024

04-12-2024

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv
Matematik, B

Matematik B fjern

hmab6f25 2501

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08-01-2025

15-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv
Matematik, B

Matematik B

vmab1s24 2408

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

13:45 - 16:00

08:10 - 09:40

12-08-2024

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv
Matematik, B

Matematik B

vmab2s24 2408

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08:10 - 09:40

13:45 - 16:00

12-08-2024

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor / Fag: Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor / Fag: Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor / Fag: Geografi, kemi