Mediefag C

I mediefag C får du kendskab til grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold i forbindelse med film og tv-produktioner.

Du lærer at bruge optage- og redigeringsudstyr og at lave en medieproduktion sammen med andre - herunder at udarbejde synopsis og storyboard.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.

I mediefag på C-niveau arbejder du både teoretisk, analytisk og praktisk med medier som film og tv.

På det teoretiske og analytiske niveau lærer du bl.a. at bruge film- og tv-sprogets terminologi og får undervisning i principper og teknik i forbindelse med optagelse og redigering.

Du får kendskab til centrale genrer og programtyper og til de grundlæggende træk ved henholdsvis fakta og fiktion. Du lærer også at gøre rede for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold.

På det praktiske niveau lærer du at bruge optage- og redigeringsudstyr, samtidig med at I i grupper lærer at planlægge og gennemføre en medieproduktion. Hertil hører at fastlægge faserne i arbejdet, at skrive synopsis og storyboard samt at tilpasse udtryksformen til indhold og målgruppe.

Endelig lærer du at forholde dig analytisk til produktionsprocessen og din egen produktion.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, kortere øvelser og længere projektarbejder i grupper. Faget slutter med en medieproduktion.

Der bruges it-baseret udstyr til informationssøgning, præsentation og formidling af det faglige stof samt til tekstbehandling og digital redigering i produktionen.

Mediefag C

- Særligt om faget som fjernundervisning

I Mediefag C som fjernundervisning skal du lære at analysere og lave film.

Det er vigtigt, du er klar over, at den tekniske dimension fylder meget i mediefag, hvor eksamensfilmen også udgør halvdelen af din endelige karakter. Der forventes derfor en vis teknisk selvstændighed i forbindelse med produktionsdelen.

  • Du skal være forberedt på at skulle planlægge, optage og redigere en film.

  • Du vil højst sandsynligt skulle arbejde alene med din produktion (medmindre du selv kender nogen, der f.eks. kan agere skuespiller i din film). Dette er naturligvis en udfordring. Vær beredt på selv at skulle have udstyr (f.eks. stativ), der muliggør dette.

  • Du vil skulle downloade og sætte dig ind i et redigeringsprogram. Du vil blive guidet, men du vil skulle sidde meget med det selv, og du skal derfor selv lære at være fortrolig med programmet.

  • Helt overordnet set skal du selv sørge for at have udstyr til rådighed. Du kan filme med mobil, men kvaliteten varierer selvfølgelig afhængig af mobil.

 

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve i to dele.

Første del af prøven tager udgangspunkt i din eller gruppens eksamensproduktion, hvor du eller I prøves i evnen til at redegøre for og diskutere centrale elementer i produktionen. Uddannelsesinstitutionen beslutter, om prøven skal foregå individuelt eller gruppevis. Eksamininationstiden er ca. 10 minutter pr. elev.

Anden del af prøven handler om det teoretisk-analytiske stof og tager udgangspunkt i et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Til citatet hører eventuelle vejledende spørgsmål. Du prøves i din evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet.

Eksamen varer ca. 30 minutter med ca. 30 minutters forberedelsestid. Alle hjælpemidler må benyttes med undtagelse af kommunikation med omverdenen samt brug af internettet.

Tilmeld dig Mediefag C

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Mediefag, C

Matematik C fjern

hmec6f25 2501

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08-01-2025

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor | Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor | Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor | Geografi, kemi