Samfundsfag C

I samfundsfag C får du kendskab til danske samfundsforhold samt lærer om enkle, faglige teorier og metoder.

Du får bl.a. undervisning i politiske beslutningsprocesser og undersøger fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.

Faget udbydes både som fag i en samlet gymnasial uddannelse og som enkeltfag.


I samfundsfag på C-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og gøre rede for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.

Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau, der svarer til niveauet fra grundskolen.

Du lærer bl.a. at undersøge sammenhænge mellem forskellige baggrunde og sociale og kulturelle mønstre samt konkrete politiske beslutningsprocesser. Du undersøger fx også konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.

Du lærer desuden at formulere samfundsfaglige spørgsmål og at formidle din samfundsfaglige viden i enkle modeller, tabeller og diagrammer, lige som du lærer at argumentere for dine egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emner:

  • Sociologi, der fx kan handle om identitetsdannelse og socialisation samt sociale og kulturelle forskelle
  • Politik, der fx kan handle om politiske ideologier, politiske beslutninger i Danmark samt demokrati og menneskerettigheder
  • Økonomi, der fx kan handle om velfærd og fordeling samt det økonomiske kredsløb
  • Metode, herunder centrale samfundsfaglige informationskanaler

Undervisningen veksler mellem forskellige arbejdsformer. Du skal i løbet af undervisningen gennemføre mindst et mindre projektarbejde.

It indgår som redskab i undervisningen, blandt andet til informationssøgning og formidling.

Daghold eller fjernundervisning

Du kan vælge at følge faget som daghold med undervisning på skolen efter et fast skema eller som fjernundervisning, hvor du selv studerer hjemmefra med online vejledning.

Adgangskrav

For at blive optaget på et eller flere HF-enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse, mindst et år inden du søger om optagelse.

Du kan blive optaget på HF-enkeltfag, hvis du har fulgt eller følger undervisning på det niveau, som kommer umiddelbart før det, som du gerne vil starte på. Fx skal du have gennemført matematik på C-niveau for blive tilmeldt matematik på B-niveau. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation for det krav, hvis du på anden måde har kvalificeret dig i faget.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven sker på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale på 2-3 sider. Eksamen varer ca. 24 minutter med ca. 48 minutters forberedelsestid.

Tilmeld dig Samfundsfag C

Her kan du se de hold, vi tilbyder:

Fag Man Tir Ons Tor Fre Fra/til Vælg
Samfundsfag, C

Samfundsfag C fjern

hsac6f25 2501

Eksamenstermin(er):

Juni 2025

08-01-2025

16-05-2025

Pris: DKK 550,00

Læg i kurv

Kontakt en studievejleder:

Studievejlederne kan hjælpe dig med at blive tilmeldt og svare på dine spørgsmål omkring fag, niveauer og uddannelse. 

Henrik Memhave Nygaard

Studievejleder og lektor | Historie, samfundsfag

Mette Mogensen

Studievejleder og lektor | Biologi, kemi

Iben Præstmark

Studievejleder og lektor | Geografi, kemi